fbpx
Image Alt

Teamet

Strandparken Gym Coach

Jesper Mouritzen

Jeg er født og opvokset i Nairobi, Kenya, hvor jeg som 5-årig startede min vidtrækkende sportskarriere, der bl.a. har ført til 2. divisions fodbold, 3. divisions håndbold, en skiinstruktøruddannelse (PSI A level I & II), samt en uddannelse som river guide (Utah Parks 6 Recreation; Level I & II). 

Derudover har jeg redet i mange år, alt imens jeg har spillet tennis, golf, beachvolley, hav-kajak m.m. Jeg tog min studentereksamen på Ordrup Gymnasium og senere en HH på Niels Brock, hvilket senere førte til et job som Management Trainee for Carlsberg i Hamborg samt Area Sales Manager i San Francisco.

Det var dog et helt tredje sted, jeg, med blot et enkelt Anatomy kursus fra Sacramento State, fik mit første job som træner, nemlig i South Lake Tahou i 1998.

Jeg har siden da fuldført:

  • PT I & II (A.C.E. Sacremento)
  • PT I & II (Scandinavian Fitness Academy)
  • Mobility 101 (MobilityWOD) hedder “The Ready State” nu
  • Movement & Mobility 102 (The Ready State)
  • F.M.S. Grey Cook
  • Family Nutrition & Wellness (Eleat sports nutrition) 
  • Precision Nutrition Level I & II
  • Så mange andre uddannelser, kurser og seminarer, at jeg ikke længere kan huske alle navnene på dem

Min baggrund omfatter mange timers arbejde med bl.a. livstilsændringer, vægttab, skadesbehandling og rehabilitering for helt almindelige mennesker rundt om i verden. Jeg har i tillæg trænet mange atleter, heriblandt som styrketræner for Rungsted Capitols Ishockey hold samt træner for High School Soccer, Park City Utah. En af mine hidtil mest krævende opgaver har været at klargøre specialstyrker fra den norske hær forud for deres deltagelse i Army Rangers-testen i USA. Sideløbende har jeg i mange år været (og er fortsat) personlig træner for Nikolaj Coster-Waldau. 

Med et veletableret akademisk fundament samt 25 års erfaring som træner, kan man som træner såvel som fitnesscenter gå to veje; kommerciel æstetisk (bodybuilding) eller resultatorienteret funktionel træning. Jeg valgte hurtigt den sidste, hvilket er et valg jeg aldrig har fortrudt. Dette er især fordi, at en funktionel tilgang også skaber en flot krop og derigennem dækker begge ovenstående behov.

Den største forskel mellem de to tilgange består i mængden af skader, hvor den funktionelle træning virker både behandlende og forbyggende overfor eksempelvis smerter i nakke, skuldre, knæ og lænd. 

Jeg har gennem et langt liv flere gange oplevet at havne i nogle af livets dybe huller, men her har jeg hver gang kunnet finde en tryghed i det konstante; min træning og min livsstil. Det har uden tvivl været disse komponenter, der har hevet mig op ad hullet igen, og det er det, jeg gerne vil give videre til alle, der ønsker at blive den bedste udgave af sig selv. 

Strandparken Gym Coach

PERNILLE ILLERIS

Jeg bor på Amager. Har 3 store børn, mand og kat. I 2006-2020 boede vi i Dubai og Sverige – 14 spændende år, der har givet mig stor international og multikulturel erfaring.

I Strandparken Gym er jeg Fitness Coach, Holdinstruktør og Personlig Træner.

At motivere, guide og hjælpe andre til en stærkere krop og et gladere jeg, er noget af det bedste jeg ved. Jeg tror på livslang træning og bevægelse – at vi fra barn til voksen og senior, frit og smertefrit skal kunne bevæge os, veksle mellem aktivitet og hvile, spænding og afspænding, hvilket en sund, stærk og smidig krop i balance kan!

Jeg er uddannet i Idræt ved Københavns Universitet, har desuden DGI’s fitness- og gymnastikinstruktøruddannelse, er certificeret svømme lærer og har svensk lærerlegitimation i Idræt og Sundhed.

Siden 1986 har jeg arbejdet med idræt, motion og fitness i Danmark, Dubai og Sverige. Jeg har arbejdet som fitness coach, idrætslærer, personlig træner og holdinstruktør. Har trænet elite roere, motionister og konkurrence svømmere, haft eget fitness firma og undervist på instruktør kurser i senior motion, sanse motorik og motoriske udvikling.

Som personlig træner har jeg hjulpet folk med både kortere og længere fitness forløb, genoptræning efter skader, fødsel eller operation, vægttab, i form til; ski- og løbesæsonen, bryllupskjolen, “the big fifty”, mesterskab i svømning, o.m.m.a!

Jeg har dyrket styrke- og funktionel træning, dans, skiløb, hiking, yoga og kajak samt løb, gymnastik og svømning på elite niveau.

Strandparken Gym Coach

VICTOR HOUNOU

Jeg hedder Victor, er 29 år og født og opvokset på Amager. I Strandparken Gym er jeg ansat som personlig coach på gulvet. Og har ét styrkehold om ugen.

Jeg er uddannet idrætslærer og personligt træner ved Paul Petersens idrætsinstitut. Træning og bevægelse er en kæmpe del af min hverdag, jeg er selv semi-professionel rugbyspiller og har dyrket det siden jeg var blot 5 år gammel. Gennem rugby har jeg fået disciplin, selvtillid, selv bevidsthed om min egen krop og en masse trænings erfaring, som jeg kan give videre. 

Education/Certificates: 

  • Paul Petersen Idrætsinstitut ( 2017- Jun. 2018)
  • Personal Trainer EQF level 4 – E-reps (2018)
  • High Performance Practitioner – Sapiens Performance Aps ( 2019 – Dec.2019)              

Jeg er en super glad og energisk person. Jeg elsker at bevæge mig og lever lidt efter et motto der hedder at man aldrig bliver for gammel til at lege. Min passion ligger i at være en del af menneskers udvikling store som små.

Strandparken Gym Coach

SEBASTIAN SCHOU

Jeg er 50 år gammel, er født og opvokset i København. I min barndom har jeg været omkring klassisk ballet og atletik, før jeg endte med at blive idrætsgymnast. Idrætsgymnastikken har givet mig en unik forståelse for kroppen og hvordan den fungerer når man bevæger sig.
I mit voksenliv har jeg foruden at være udøver, også været dommer i idrætsgymnastik i en årrække.

Efter at have fundet ud af at en traditionel universitetsuddannelse ikke fungerede for mig, begyndte jeg arbejde i fitnessbranchen – først i callcenter og i reception, og sidenhen uddannede jeg mig som fitness instruktør, bike instruktør og personlig træner.

Jeg har siden 2005 både været fitness coach og haft holdundervisning – traditionelle hold og mere funktionelle, som Crossfit og kettlebells. Mit fokus altid er på sikkerhed og funktionalitet – at møde folk der hvor de er, og sørge for at de får udfordringer der passer til deres niveau. Og det må godt være hårdt, så længe det ikke er kedeligt!

Noget af det bedste jeg ved, er at opleve folks fremgang og glæde efter jeg har trænet dem igennem en periode.

Close
About